Hos Heartcore kan du træne op til 5 dage hver uge. Udover holdtræningen kan du som ubegrænset medlem træne frit i vores gym i hele åbningstiden.
Holdtiderne herunder er vores midlertidige skema i forbindelse med myndighedernes restriktioner for holdtræning i forbindelse med COVID-19. Holdstørrelsen er reduceret fra 25 til 9 personer under disse restriktioner.
Vi forventer at gå tilbage til normalt skema når restriktionerne bliver ophævet.
Realistisk selvforsvar for alle. Her lærer du, hvordan du undgår, forhindrer, deeskalerer og håndterer alle former for voldelige trusler og angreb. På dette hold kan alle være med. Du lærer forsvar mod de mest hyppige angreb og lærer effektive modangreb. Du kommer også i god form og får styrket din styrke, hastighed, udholdenhed og mobilitet, og så er det rigtigt sjovt. Tandbeskytter og skridtbeskytter er påkrævet.
For dig der har trænet i over 6 måneder og har bestået din første test til graden Practitioner 1 eller højere. På dette hold bygges der videre på det lærte og du lærer at forsvare dig mod mere komplicerede angreb, angreb fra alle retninger og angreb fra flere personer. Der bliver også mere mentaltræning. Tandbeskytter, skridtbeskytter, boksehandsker og skinnebensbeskyttere er påkrævet.
Dette hold er for øvede der har bestået deres P4 eller højere. Træningen er teknisk sværere, der arbejdes i højere grad med forsvar mod væbnede angreb og der er mere kamp og sparring. Træningen er også fysisk hårdere så formen bliver endnu skarpere. Der arbejdes seriøst, men med den samme lette og sjove stemning. Tandbeskytter, skridtbeskytter, skinnebensbeskyttere og boksehandsker er påkrævet.
Vi træner specifikke emner for kvinder som f.eks. voldtægt, bortførelse og håndtering af det ulige styrkeforhold der ofte er mellem kvinden og angriberen. Tonen er let og uhøjtidelig og der bliver grinet en del. Der bliver svedt og brændt en masse kalorier af og du bliver stærkere og hurtigere. Skridtbeskytter, tandbeskytter og boksehandsker er påkrævet. Skinnebensbeskyttere anbefales.
2 timers intensiv træning med fokus på spændende emner, boksetræning og kamptræning. Alle kan være med uanset erfaring. Tandbeskytter, skridtbeskytter, skinnebensbeskyttere og boksehandsker er påkrævet.