fbpx

KRAV MAGA
FOR BØRN 

Børn får en masse ud af at lære Krav Maga. Det er ikke kun forældrene der får mere ro i sjælen fordi deres børn lærer realistisk selvforsvar. Børnene udvikler sig på så mange områder der gavner dem igennem hele livet. 

Gennem en masse sjove træningsformer baseret på ny viden om pædagogik og motorik-indlæring, forbedrer vi deres selvtillid, koncentrationsevne, motorik, styrke, hurtighed, udholdenhed, evne til konflikthåndtering og sikkerhed.

SELVFORSVAR DER VIRKER

Heartcores selvforsvar for børn har oprindelse i det Israelske militærs nærkampssystem Krav Maga og er virkeligt effektivt. I Heartcore er selvforsvar meget mere end det. Vi arbejder også med konflikthåndtering, med forståelse af faretegn og vi opbygger handlekraft og selvtillid. De unge lærer at sætte grænser og håndhævde dem hvis det bliver nødvendigt. Det er denne kombination af fysisk, mental, teknisk og taktisk træning der gør Heartcores Krav Maga træning til verdens bedste selvforsvarssystem.

Både børn og unge (og voksne for den sags skyld) bruger i dag meget mere tid på stillesiddende aktiviteter. Det giver en masse fysiske problemer som f.eks. dårlig ryg, lav energi, ringe mobilitet og dårlig motorik. Træningen hos Heartcore arbejder målrettet med at modvirke dette. Træningen er fysisk krævende og samtidig virkelig sjov. Børnene bliver stærkere, hurtigere, mere udholdende og mere robuste og det gavner dem på alle måder. For de yngste børn er der fokus på grundlæggende motoriske evner som balance og hånd-øje-koordination og som børnene bliver ældre ændrer vi træningen til at udfordre dem på netop det udviklingstrin de er.

Træningens fire elementer

Fysisk

Styrke, motorik, hurtighed, mobilitet og udholdenhed. En god modvægt til stillesiddende aktiviteter i skole og fritid.

Teknisk

Effektive selvforsvarstekniker fra det militære selvforsvarssystem Krav Maga, tilpasset barnets udviklingsstadie fysisk og mentalt og til de problemstillinger som opstår i barnets alderstrin.

Taktisk

Taktisk adfærd før, under og efter en faresituation eller konfrontation. Børn kan godt lære fornuftig adfærd i farlige situationer, ligesom de kan lære at færdes i trafikken.

Mentalt

Ro, styrke og disciplin til at agere korrekt i dynamiske, stressende og farlige situationer. Overskud og selvtillid ved mobning og kontakt med fremmede.

SÅDAN FOREGÅR TRÆNINGEN

En træningstime i Heartcore  er nøje sammensat så den indeholder både fysisk, mental, teknisk og taktisk træning. Vi arbejder efter et præcist pensum og benytter moderne indlæringsformer og pædagogik. Der er opvarming der forbereder eleverne til dagens træning og der er fysisk træning der styrker deres mobilitet, styrke og udholdenhed. Der er teknisk og taktisk træning der er direkte rettet mod et specifikt emne i selvforsvar. Og så er der mentale og psykologiske elementer der både handler om at kommunikere, om at forstå farer og om at fungere effektivt under stress. Altsammen foregår gennem sjove øvelser og masser af leg – det er sådan man lærer bedst.

For de mindre børn er træningen ganske abstrakt og hovedsagligt baseret på leg. Vi arbejder med abstrakte farebegreber og forståelse for forskellen mellem omgang med voksne og børn. Som børnene bliver ældre bliver vi mere konkrete med selvforsvarsdelen så træningen er tilpasset deres udviklingstrin, forståelsesevne og til de trusler og farer som de står overfor i deres alder. For alle alderstrinene arbejder vi med mobning.

HEARTCORE børnehold

Vores børnehold er inddelt i 3 aldersgrupper. Hver aldersgruppe har sin egen trænings metode og pensum.

KIDS 5-7 ÅR

Mandag kl. 17.00-17-50

YOUNG 8-10 ÅR

Tirsdag kl. 17.00-17-50

Junior 11-12 ÅR

Onsdag kl. 17.00-17-50